 |
Nat på Museet 2 (DVD)
Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 16. november 2009
Fortsættelsen til børnefavoritten Nat på Museet er både mere ambitiøs og dreven end dens forgænger, men falder langt hen ad vejen i de samme fælder. I sit forsøg på at appellere til forældre lige så vel som ungerne blander den selvsmarte referencer til popkuluren i den velkendte blanding af historiske fakta, slapstivk – og Ben Stiller. Resultatet er ikke en ubetinget fornøjelse, men de mere ukritiske medlemmer af familien er godt underholdt.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
 |
Mammut (DVD)
Alan Vittarp Rasmussen d. 14. november 2009
I Mammut er børnene de egentlige ofre i en tilværelse, hvor der ikke er plads til dagligdagens små glæder. Man griber sig selv i at nikke genkendende til handlingen. Det skyldes ikke mindst, at skuespillet er både medrivende og realistisk. Handlingen glider afsted med en naturlig ynde, som gør filmen utroligt velegnet til en aften i armene på sin elskede. Måske man kan få sat sin egen tilværelse lidt i perspektiv.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
 |
500 Days of Summer (Biograf)
Matilde Solbakken d. 13. november 2009
Se for dig den typiske romantiske komedie. Du ved, den med alle klicheerne. Pige og dreng forelsker sig, problemer opstår, men de klarer det og lever lykkeligt til deres dages ende. Tænk på en komedie der følger den typiske Hollywood-romantisk-komedie-opskrift til punkt og prikke. Kan du se det for dig? Fint. Forestil dig nu det totalt modsatte, så har du 500 Days of Summer.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
|
|
 |
The Uffe Holm Show 3 (DVD)
Alan Vittarp Rasmussen d. 10. november 2009
Manden som konstant opfører sig som en elefant i en glasbutik er tilbage. Uffe Holm er godt nok blevet ældre, men han opfører sig stadig som analogen til en collegefilm på crack. Hans tilgang er direkte, uforsonelig og rå, hvilket efterhånden har givet ham et pænt følge. Dette er så hans tredje helaftensshow, som smides på DVD. Navnet er dybt uopfindsomt, og vidner sammen med hans scenetilbehør – fire kasser hvor navnet står på – på at han ikke gider alt det lir. Det her er en vred mand med en mikrofon – intet andet.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
|
|
|
|
 |
Slemme, slemme piger (DVD)
Alan Vittarp Rasmussen d. 02. november 2009
Skjult kamera. De fleste fra min aldersgruppe tænker sikkert på det med blandede følelser. Det var da meget sjovt til at starte med, da de kommercielle kanaler introducerede konceptet. Senere er det blevet lidt af en dødbider i samme klasse som de frygtelige hjemmevideoer. Faktisk er det eneste sted, jeg har set skjult kamera, her på det sidste været som kortvarig "underholdning" på diverse flyrejser. Med andre ord er det et hårdt udnyttet koncept, hvor det kræver noget helt særligt at bringe os noget nyt.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
 |
Michael Jacksons This is It (Biograf)
Matilde Solbakken d. 02. november 2009
I kølvandet af verdens popkonges dødsfald er en hel verden sulten efter mere. Vi klamrer os til hans musik, musikvideoer og alt det, vi ikke har set eller hørt før. En film der viser Michael Jackson i tiden før han døde er utvivlsomt noget, der er interessant for hans mange fans verden over. Fremover kan man nok vente sig mange videoer og klip af vor tids største stjerne, der aldrig er blevet vist før. Og forhåbentlig vil der komme noget, der er bedre end This is It.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
 |
Partition (DVD)
Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 01. november 2009
Til grund for Partition ligger opdelingen af Indien og Pakistan efter 2. Verdenskrig, der resulterede i barbariske folkemord på begge sider af grænsen og lagde grunden for det anstrengte forhold mellem de to lande. Hvis det virker ukendt, er det fordi konflikten kun sjældent bliver nævnt i vestlige medier, hvilket synes at have inspireret filmskaberne til denne produktion – ærgerligt at den fungerer bedre som historisk vidnesbyrd end kærlighedshistorie.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|