Anmeldelse | Bride Wars | DVD | FilmGlad.dk

Anmeldelse | Bride Wars

DVD -

» Af Alan Vittarp Rasmussen d. 07. august 2009
Bookmark and Share

Bride Wars

Lad mig med det samme indrømme, at jeg ikke er kernepublikum til denne film. Derfor bevæbnede jeg mig med 1 stk. hustru samt et åbent sind, inden jeg smækkede Bride Wars på afspilleren. Fra de første minutter vidste jeg, at jeg her havde gjort et par gode valg: Bride Wars er nemlig en tøsefilm fra øverste skuffe.

Vi følger barndomsveninderne Liv og Emma (Kate Hudson og Anne Hathaway), hvis lykkeligste minde er et storstilet junibryllup på Plaza Hotel. Vi hopper ind hvor de to piger nu er blevet kvinder i den absolut giftelystne alder, begge bevæbnet med meget lidt tålmodighed samt en mand, som forhåbentligt snart stiller det forjættede spørgsmål. Målet er naturligvis at holde bryllup på Plaza Hotel, hvor de to veninder kan agere hinandens brudepiger.

Bride Wars

I filmens indledning får vi defineret de to piger som personer. Liv er den rige, selvcentrerede karrierekvinde, som lystigt kører folk over. Emma er modsætningen, der har svært ved at sige nej og som fordriver tiden i et gennemsnitligt job med en gennemsnitlig hverdag. Hele filmens koncept er, at spørgsmålet naturligvis bliver stillet, og de to kvinder nu skal have arrangeret deres helt store junibryllupper.

Selvfølgelig går det galt, selv om de begge benytter en tilsyneladende populær og helt sikkert ekstrem dyr bryllupsplanlægger (Marion St. Claire, spillet af Candice Bergen). Liv og Emma får samme tidspunkt på samme dato, og pludselig slår venskabet gnister. Denne del af filmen er faktisk ganske underholdende, og formår både at underholde og sågar overraske med sine lettere grusomme tiltag. Pigerne bliver selvfølgelig revet med. Liv vil ikke give sig og Emma vil lige netop denne gang ikke lade sig blive kørt over.

Bride Wars

Uden at røbe for meget om slutningen, så er denne desværre så amerikansk som den kan være. Der hoppes direkte i den mest fortærskede happy-end grøft, hvor pigerne naturligvis både udvikler sig og finder sammen igen. Her ville det være forløsende, hvis nogle af tiltagene blev spillet helt ud. Skuespillet er som sådan i orden. Emma Hudson og Anne Hathaway, der begge er kendt fra film i samme genre, gør det fint i deres lettere karikerede roller. Som film skal man ikke forvente det store mesterværk, men for to veninder i den rette aldersgruppe vil det stadig være en fin oplevelse.

Ekstra features

Ud over nogle sparsomme slettede sekvenser, er der en mavevendende sekvens omhandler brudekjolekreatør Vera Wang (hvis kjole spiller en mindre rolle i filmen). Ikke et særligt spændende udvalg.


FilmGlad.dk vurderer:   Ekstramateriale:

  Brugerne vurderer: Klik her for at give filmen 1 stjerne(r).Klik her for at give filmen 2 stjerne(r).Klik her for at give filmen 3 stjerne(r).Klik her for at give filmen 4 stjerne(r).Klik her for at give filmen 5 stjerne(r).Klik her for at give filmen 6 stjerne(r).

Trailer: Bride Wars (2009)

DVD: 14. juli 2009


Tags

Kate Hudson, Anne Hathaway, Bryan Greenberg, Candice Bergen, Steve Howey, Greg DePaul, Casey Wilson, June Diane Raphael, Gary Winick, Firm Films, New Regency Pictures, Regency Enterprises, Sunrise Entertainment (II), United States, Bride Wars, SF Film

Det mener medlemmerne:


Skriv din mening:



Køb filmen

 
Bride Wars [inkl. digital kopi]

Blu-Ray
99,95 kr.
         

Log ind

Opret profil
 
 
Log ind
Glemt kode

Filmfakta


Bride Wars DVD-udgivelse:
14/07 -2009
Produktions-år:
2009
Spilletid:
89 min
Censur:
11 år
Medvirkende:
Kate Hudson, Anne Hathaway, Bryan Greenberg, Candice Bergen, Steve Howey
Manuskript:
Greg DePaul, Casey Wilson, June Diane Raphael
Instruktør:
Gary Winick
Producenter:
Firm Films, New Regency Pictures, Regency Enterprises, Sunrise Entertainment (II)
Distributør:
SF Film
Land:
United States

Bliv GRATIS medlem af FilmGlad.dk!


Fornavn:
Efternavn:
E-mail:
Køn: Mand Kvinde
Ja, jeg accepterer FilmGlad.dk's betingelser.

Tilmeld og vind hver dag!