DVD-anmeldelser
 |
Hvor svært kan det være? (DVD)
Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 16. september 2009
Dansk tv har altid lidt under amerikanske serier, fordi vi enten imiterer eller ignorerer dem. Hvor svært kan det være? synder i begge anseender, idet den låner struktur, setups og vitser fra amerikanske sitcoms, uden nogensinde at tilbyde bedre underholdning end en velkendt Friends-episode. Hysterisk overspillet og pinligt uoriginal dukker serien op som gårsdagens tømmermænd, og man skal være mere end almindeligt tålmodig for ikke at slukke halvvejs igennem.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
 |
The Great Buck Howard (DVD)
Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 15. september 2009
Dette er en af de små komedier, der – velkendte og talentfulde skuespillere til trods – drukner i mylderet af større film. Hvilket egentlig er en skam, for rollen som den indbildske, prætentiøse men charmerende Buck Howard er som skabt til John Malkovich, mens Colin Hanks som den plagede assistent endelig træder ud af sin fars skygge med en velovervejet og sympatisk hverdagsmand.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
 |
CHE - A Revolutionary Life (DVD)
Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 15. september 2009
Steven Soderberghs storfilm om kulturfænomenet Che Guevara er det mest ambitiøse projekt den Oscar-vindende instruktør endnu har kastet sig over. Med en bidende realisme i sit portræt og en fængende præstation af Benicio Del Toro står de to film – eller rettere, den ene storfilm – som en imponerende milepæl i både Del Toros og Soderberghs karrierer. Det er et indtagende studie af manden, tiden og stedet, der forholder sig ubebrejdende og resolut arbejder sig frem mod et følelsesmæssigt crescendo.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
|
|
 |
17 Again (DVD)
Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 05. september 2009
Skinnet bedrager i denne overraskende veloplagte teenagekomedie, der holder publikum pragtfuldt underholdt uden at frafalde til udpint toilethumor. Filmen hæver sig over de sædvanligvis fantasiløse indslag i genren i kraft af overraskende stærkt skuespil - Zac Efron overrasker med indtagende komisk timing og karisma, og bakkes op af et aldeles kompetent ensemble.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
 |
Nu er det ikke sjovt længere (DVD)
Alan Vittarp Rasmussen d. 04. september 2009
For fem måneders tid var jeg til stede, da min kone bragte en lille ny pige til verden. At jeg nu er blevet far, har tilsyneladende givet den kære redaktør gode ideer, så midt imellem stand-up og gyserfilm lå noget som jeg ikke havde skænket en tanke længe. Det var nemlig en DVD af showet 'Nu er det ikke sjovt længere', som huserede dengang jeg selv var en knægt i 1982. Selvfølgelig bragte det en masse fjerne minder frem, hvor i hvert fald sangen 'Fy fy skamme' nærmest har opnået legendestatus efterfølgende.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
|
|
 |
Mænd der hader kvinder (DVD)
Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 02. september 2009
Ikke siden Da Vinci-hysteriet har en litterær filmatisering tiltrukket så megen opmærksomhed som Niels Arden Oplevs ambitiøse projekt over Stig Larssons sensationelle kriminalroman: Filmen satte adskillige rekorder ved sin premiere, og trilogiens sidste to kapitler vil turnere det store lærred inden året er omme. Filmens udgivelse på DVD bliver formodentlig fast inventar i danskernes filmsamlinger, men giver også mulighed for at danne sig et mere distanceret overblik over filmen – en revurdering, der ikke nødvendigvis er lige så entusiastisk som ved først øjekast.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
|
|
 |
Gomorra (DVD)
Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 28. august 2009
Gomorra, baseret på Roberto Savianos afslørende roman om mafiaen i Napoli, tangerer linjen mellem opslugende exposé og velkendt underlivsportræt. Det er gammel vin på nye flasker, når instruktør Matteo Garrone går i dybden på de velorganiserede vanekriminelle, og selvom de mange plotlinjer flettes sammen med flair og ubestridelig teknisk kompetence, har jeg svært ved at afgøre om filmen er et enkelt skud originalitet fra mesterværk – eller blot City of God på italiensk.
|
FilmGlad.dk vurderer:      Brugerne vurderer:     
|
|
|
 |
 |
 |
|
Bliv GRATIS medlem af FilmGlad.dk!
|
 |
 |
 |
Seneste biograf-anmeldelser
|
 |
 |
 |
Aktuelle biograf-trailere
|
 |
 |
 |
|