Anmeldelse | Kærestesorger | DVD | FilmGlad.dk

Anmeldelse | Kærestesorger

DVD -

» Af Michael Pedersen d. 07. marts 2010
Bookmark and Share

Kærestesorger

Nils Malmros er en af den slags instruktører, som kan få en til at rødme og krølle tæer. Han kan lave scener som er så intime, at man som beskuer næsten kan få samvittighedsnag omkring, hvorvidt man overhovedet bør overvære et så intimt øjeblik mellem to mennesker, selvom de er fiktive.

Malmros' store styrke er intens personskildring og intime scener, som bliver beskrevet ved at kameraet iagttager på afstand som et kammerspil. Det vil sige, at der ikke er nogen næroptagelser af skuespillerne. Den slags filmtricks, som får publikummet til at "være med i scenerne" sammen med skuespillerne som en flue på væggen, og det er dét, der gør hans film nærværende og direkte.

Når jeg ser en Malmros-film, bliver jeg 15 igen - men ikke på den gode måde. Usikkerheder og pinlige minder bobler lige så stille frem, mens man følger figurernes udvikling fra barn til voksen. Ligesom Lars von Triers måde at skabe ubehag i sine film, mestrer Malmros også ubehagets kunst. Man er sårbar, når man ser hans film, og alle kan genkende noget af dem selv i dem.

Kærestesorger

I Kærestesorger udstilles ens egen ungdom, og man ser sig selv i de fremstillede personer, selvom handlingen udspiller sig 50 år tilbage.  Temaerne er tidløse, og vil for altid udspille sig i menneskets natur.  At blive voksen, det andet køn og det at mestre livet er centrale punkter i en Malmros-film.

Vi følger en flok gymnasiaster fra 1.g til 3.g i 1960'erne og deres op- og nedture i disse vigtige år af opvæksten. Kærester, skole, fester og familieforholdet danner rammen for deres tilværelse og er grobund for afslapning og anspændthed. Den unge Jonas og hans forhold til Agnete er omdrejningspunktet i historien.

I løbet af de tre år på katedralskolen i Viborg sker der meget hos dem begge, både krops- og sjælsmæssigt, som adskiller, men også forbinder dem. De skilles og nye kærester kommer til, men deres bånd, at være hinandens første store kærlighed, består.

Skuespillet i filmen er på det jævne. Malmros benytter sig igen af amatørskuespillere, og det ses når stive replikker til tider leveres med en ligeså stiv attitude. Det bliver lidt folkeskolekomedieagtigt og ødelægger ellers godt opsatte scener en gang imellem.

Kærestesorger

Man kan diskutere, om filmen måske er gammel vin på nye flasker og om Malmros, gennem hele sin karriere, ikke bare har lavet den samme film igen og igen. For at forstå Malmros og hans film, skal man tale om indre dæmoner, personlige traumer og hans kamp med sine nederlag og usikkerheder.

Til alle dem som elsker Malmros, så er Kærestesorger et comeback til form. Malmros er selvsikker i sit kameraarbejde, sin skildring af 60'er-miljøet og ungdommens svære prøvelser. Som få andre formår han at vise ungdommens smerte i forhold til for eksempel John Hughes mere overfladiske vinkel på pubertetstiden (16 Candles, Tast mig jeg er din). Malmros er en "blødende sjæl", og gode kunstnere som ham kan gennem "selvpineri" formidle store følelser til andre.

Kærestesorger er et modent tilbageblik på opvækstens alvor og den bagage, vi tager med os til voksenlivet!

Ekstra features

I ekstramaterialet får man en rigtig god idé om personen Malmros, og jeg vil foreslå alle at se den 60 minutter lange dokumentar, før man ser filmen, for at kunne forstå dens psykologiske niveau. Når man har forstået Malmros som person, ser man ham genspejlet i hovedpersonen, og hans ungdom skildres i hver af scenerne.


FilmGlad.dk vurderer:   Ekstramateriale:

  Brugerne vurderer: Klik her for at give filmen 1 stjerne(r).Klik her for at give filmen 2 stjerne(r).Klik her for at give filmen 3 stjerne(r).Klik her for at give filmen 4 stjerne(r).Klik her for at give filmen 5 stjerne(r).Klik her for at give filmen 6 stjerne(r).

Trailer: Kærestesorger (2008)

DVD: 24. november 2009


Tags

Andrea Vagn Jensen, Kristian Halken, Søren Pilmark, Ida Dwinger, Thomas Ernst, Simone Tang, Jesper Svane, Finn Nørbygaard, Nils Malmros, John Mogensen, Danmark, Kærestesorger, Nordisk Film

Det mener medlemmerne:


Skriv din mening:



Køb filmen

 
Kærestesorger

DVD
149,95 kr.
         

Log ind

Opret profil
 
 
Log ind
Glemt kode

Filmfakta


Kærestesorger DVD-udgivelse:
24/11 -2009
Produktions-år:
2008
Spilletid:
121 min
Censur:
7 år
Medvirkende:
Andrea Vagn Jensen, Kristian Halken, Søren Pilmark, Ida Dwinger, Thomas Ernst, Simone Tang, Jesper Svane, Finn Nørbygaard
Manuskript:
Nils Malmros, John Mogensen
Instruktør:
Nils Malmros
Distributør:
Nordisk Film
Land:
Danmark

Bliv GRATIS medlem af FilmGlad.dk!


Fornavn:
Efternavn:
E-mail:
Køn: Mand Kvinde
Ja, jeg accepterer FilmGlad.dk's betingelser.

Tilmeld og vind hver dag!