Da punk-bandet Sex Pistols i tidernes morgen blev beskyldt for at have stjålet med arme og ben, sagde deres manager Malcolm McLaren: Tyveri er en ophøjet beskæftigelse – især inden for kunstens verden. Mange år senere er Savage Grace ude på DVD – og McLarens ord har aldrig været mere sande.
Grace er en socialite af de store. Hun befinder sig kun i de rigtige kredse, med de rigtige mennesker og til de helt rigtige sociale sammenkomster. Hun er ikke noget, hun kan ikke noget, men hun har giftet sig til noget – penge. Hendes mand Brooks er derimod en socialt tilbagetrukket person, som til trods for sin slægts ufattelige rigdom, aldrig har haft succes til at tjene sine penge selv.
Vi følger parret igennem deres søn Tony - fra hans spæde barndom til hans post-pubertære start på livet som voksen mand. Tonys liv er selvsagt fyldt af moderen Grace og hendes kamp mod indre dæmoner, der tvinger hende til at træde ud af de forfinede tøjler og kaste sig provokerende ud i alt fra frisindede affærer til incest. Det er en tour de force i den mørke del af mennesket, kombineret med adskillige provokationer.
Instruktøren Tom Kalin har valgt en visuel stil, hvor publikum er fluen på væggen igennem tilfældige scener. De bliver vist kronologisk men uden nogen sammenhæng ellers. Den slags kan virke meget forvirrende, men scenerne bliver afviklet i en form, der hurtigt giver publikum en forståelse for, at vi ikke skal regne med at skulle involvere os i persongalleriet. Der er afstand mellem personerne på skærmen og til seeren foran skærmen, hvilket får de provokerende scener til at virke voyeuragtige. Denne stil fungerer fantastisk, og man accepterer sin rolle som tilskuer.
Filmen er flot og overvældende. Der er lagt vægt på at skabe oplevelser, og det oser langt væk af stemning fra de forskellige lande, hvor filmen udspilles. De føromtalte virkemidler, der skaber 'fluen på væggen'-effekten for tilskueren, bliver udført med stor disciplin. Det er med sikker hånd, at Tom Kalin udfører sine mange cinematografiske idéer omkring æstetikken, og det har han succes med.
For hovedparten af filmens publikum vil Savage Grace både chokere og forarge. Men for filmelskere, der har nydt Christophe Honorés franske fristelse Ma Meré, er Savage Grace helt umulig at sluge. Mange af scenerne er direkte stjålet, og til trods for, at Julianne Moore glimrer som femme fatale i rollen som Grace, er det en sjusket iscenesættelse af Isabelle Hupperts rolle som den uligevægtige og forførende moder i den franske original.
Filmen er baseret på en virkelig historie, men det redder desværre ikke tyveriet, da hovedparten af scenerne er opdigtede for at få manuskriptet til at være sammenhængende. Den rigtige historie er heller ikke halvt så dramatisk, som filmens plot foregiver. Plakaten for filmen proklamerer flot 'A Murder Story' og beskrivelsen på coveret lægger også høj vægt på mord. Dette til trods for at mordet foregår i filmens allersidste scene og sandsynligvis er det eneste faktum, som filmen baserer på overhovedet.
Savage Grace er lavet for at udstille og forarge, hvilket er lykkedes i USA, hvor mange har opponeret mod filmen – selv før premieren. I mine øjne udstiller den blot sig selv og forarger kun gennem den åbenlyse plagiering.
Ekstra features
En trailer og en ligegyldig featurette, der er kort såvel utilstrækkelig.
DVD-udgivelse: 17/03 -2009 Produktions-år: 2007 Spilletid: 97 min Censur: 15 år Medvirkende: Stephen Dillane, Julianne Moore, Eddie Redmayne Instruktør: Tom Kalin Distributør: Scanbox
