Anmeldelse | Sex Drive | Blu-Ray | FilmGlad.dk

Anmeldelse | Sex Drive

Blu-Ray -

» Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen d. 05. maj 2009
Bookmark and Share

Sex Drive

I fodsporene på American Pie-filmserien kommer Sex Drive, en film der, tro mod sit åndelige ophav, baserer størstedelen af spilletiden på sjofle vittigheder henvendt laveste fællesnævner. Hvordan kan det så være, at jeg alligevel anbefaler så unægtelig hjernedød underholdning? Fordi historien tæller mindst lige så meget som de oftest vellykkede jokes, og filmen har langt mere at byde på end dens artsfæller.

Historien starter i en forstad til Chicago, hvor den håbløst kåde Ian (Josh Zuckerman) lever i bitter frustration over sin rustne scoreteknik. Nedtrykt, liderlig og med mærkelige følelser for sin bedste veninde Felicia (Amanda Crew) styrker han selvtilliden ved at internet-date den ublufærdige Ms. Tasty – og bliver noget chokeret, da hun foreslår at de mødes. Herefter udvikler filmen sig til en vaskeægte road movie, der udforsker den amerikanske landevej på godt og ondt - fra Amish til trailer trash.

Sex Drive

Opbygningen af filmen er for så vidt ganske konventionel for denne type film: Når karaktererne tager på en rejse, er det et stensikkert bud, at rejsen er vigtigere end målet, og det er også tilfældet her. Men hvor almindelige genrefilm saboterer sig selv ved at være opbygget omkring gags, er Sex Drive bygget op omkring karaktererne, hvilket medvirker at man som publikum opbygger et egentligt forhold til dem - godt hjulpet på vej af et velfungerende skuespillerensemble.

Josh Zuckerman som den patetiske taber, Amanda Crew som den venlige goth og Clark Duke som den selvsikre score-karl udgør den hårde kerne i filmen; De tre venner der drager ud for at skaffe Ian noget på den dumme. Fælles for de tre hovedpersoner er, at deres skuespilpræstationer bærer filmen – de er på ingen måde fantastiske, men solide nok til at holde historien kørende.

Sex Drive

For de virkelig interessante typer må man bevæge sig længere ned på rollelisten – helt præcist til Ians idiotisk overgearede storebror Rex – spillet af den evigt versatile James Marsden – og Ezekiel, en dybt sarkastisk og overbærende mand fra amish-samfundet, spillet af det komiske geni Seth Green.

Sex Drive er en dybt lummer og umoden komediefilm, og den vil næppe finde megen accept uden for sin umiddelbare målgruppe. Filmen er sjofel, til tider pervers og sjældent så sjov som den selv tror, men for alle sine fejl betyder det gennemgående fokus på karakterrelation, at man følger villigt med hele vejen. Det kan man kalde vellykket.


FilmGlad.dk vurderer:   Brugerne vurderer: Klik her for at give filmen 1 stjerne(r).Klik her for at give filmen 2 stjerne(r).Klik her for at give filmen 3 stjerne(r).Klik her for at give filmen 4 stjerne(r).Klik her for at give filmen 5 stjerne(r).Klik her for at give filmen 6 stjerne(r).

Trailer: Sex Drive (2008)

Blu-Ray: 05. maj 2009


Tags

James Marsden, Josh Zuckerman, Amanda Crew, Clark Duke, Sean Anders, United States, Sex Drive, Nordisk Film

Det mener medlemmerne:


Skriv din mening:



Køb filmen

 
Sex Drive

Blu-Ray
199,95 kr.
         

Log ind

Opret profil
 
 
Log ind
Glemt kode

Filmfakta


Sex Drive Blu-Ray-udgivelse:
05/05 - 2009
Produktions-år:
2008
Spilletid:
105 min
Censur:
11 år
Medvirkende:
James Marsden, Josh Zuckerman, Amanda Crew, Clark Duke
Instruktør:
Sean Anders
Distributør:
Nordisk Film
Land:
United States

Bliv GRATIS medlem af FilmGlad.dk!


Fornavn:
Efternavn:
E-mail:
Køn: Mand Kvinde
Ja, jeg accepterer FilmGlad.dk's betingelser.

Tilmeld og vind hver dag!