Anmeldelse | Skråplan - sæson 1
DVD -      
» Af Alan Vittarp Rasmussen d. 16. januar 2010
|
|

Et eller andet sted, så må jeg tage hatten af for Linda P. Hendes råtunge og ligefremme attitude er et forfriskende pust i en alt for mandsdomineret stand-up verden. Om man så kan lide hendes meget grovkornede satire, der på ingen måde kender antydningens kunst er en helt anden sag. Det her er vel hendes egentlige gennembrud: DR's satsning med Winnie og Karinas Skråplan, hvor hun spiller sammen med Christina Cederqvist.
Konceptet er utroligt enkelt. Vores omdrejningspunkter Winnie og Karina, kendt fra Piger på prøveløsladelse (en anden serie fra samme kanal), gør den som blank blondine (Sederqvist) og bovlam kommunefarvet (Linda P.). Disse to tosser prøver at sætte et program sammen, hvor de bevidst klodset roder rundt i det hele. Hver gang (over de seks afsnit) bliver der lokket med alverdens kendte i mere eller mindre absurde situationer. Det kombineret med diverse breve, hvor programmet eksempelvis får en på hatten af diverse smagsdommere. Intet af det er specielt morsomt, og minder mest af alt om to teenagere med et kamera - hvilket det selvfølgelig også skal forestille, men alligevel!
1
Til at bryde dette er der diverse tilbagevendende indslag, hvor Linda P og Sederqvist gør det som en række mere eller mindre besynderlige personer. I den svagere ende har vi de to teenagetøser Laura og Signe fra pigebanden "Fucking Shit", som konstant bliver interviewet om forskellige samfundsrelevante ting. Disse bliver behandlet som et par tøser fra 8. klasse ville gøre det. Af og til morsomt. I samme åndedræt følger vi butiksdetektiverne fra Glostrup Storcenter – sjældent særligt morsomt.
I den sjovere halvdel har vi Bruno og Nalle. Et noget sært sæt singler, hvor Bruno forsøger at score, mens Nalle gør alt for at spolere det. Her fungerer duoen Sederqvist/Linde P. til tider ganske godt. Det samme gør sig gældende for de offentligt ansatte Jytte og Özgen, hvor vi følger deres trængsler med at hjælpe en masse umage borgere. Fælles for de to sidste sketcher er, at der er en form for udvikling i afsnittene – hvilket ikke rigtigt gør sig gældende for hverken "Fucking Shit" eller butiksdetektiverne.

Skråplan er juvenil humor, som egner sig bedst til givne situationer. Man må ikke forvente hverken omtanke eller dybsindig satire – det her er betontungt leveret. Det kan selvfølgelig også have sin charme for en kortere bemærkning, men som serie bliver det hurtigt for meget. Et eller andet sted ville det have klædt pigerne, hvis de havde formået at vise, at de kunne andet end fladpandet humor. Karakteren forudsætter, at man er til en komikertype som Linda P.
Ekstra features
Lidt fraklippede scener, samt en længere seance af sekvenser hvor aktørerne på skift flækker af grin og ødelægger optagelserne.
FilmGlad.dk vurderer:      Ekstramateriale:      
 Brugerne vurderer:       |
|
 |