Anmeldelse | The Uffe Holm Show 3 | DVD | FilmGlad.dk

Anmeldelse | The Uffe Holm Show 3

DVD -

» Af Alan Vittarp Rasmussen d. 10. november 2009
Bookmark and Share

The Uffe Holm Show 3

Manden som konstant opfører sig som en elefant i en glasbutik er tilbage. Uffe Holm er godt nok blevet ældre, men han opfører sig stadig som analogen til en collegefilm på crack. Hans tilgang er direkte, uforsonelig og rå, hvilket efterhånden har givet ham et pænt følge. Dette er så hans tredje helaftensshow, som smides på DVD. Navnet er dybt uopfindsomt, og vidner sammen med hans scenetilbehør – fire kasser hvor navnet står på – på at han ikke gider alt det lir. Det her er en vred mand med en mikrofon – intet andet.

Upolitisk korrekt er vel den rammende betegnelse for Uffe Holm. Han er, trods han for længst har passeret de tredive, en drengerøv af kaliber. Det medfører, at han har meget svært ved at komme væk fra emnerne "pik og patter". Det kan selvfølgelig også have sin charme, og man må sige, at Uffe Holm stadig går til tingene med en energi, der er en duracelkanin værdig.

The Uffe Holm Show 3

Emnerne tager udgangspunkt i hans egen hverdag og omgivelserne, og skal hans meldinger fra scenen tages som personlige holdninger, males der et lidet flatterende billede af en mand fra den yderste højrefløj. Her virker selv Pia K og klanen relativt harmløse. Tingene er leveret med skiftevist et glimt i øjet for pludselig at kamme over i eksplosiv aggresivitet. For det meste balancerer vi på grænsen, og somme tider tangerer vi usmageligheden. Man skal alligevel være af en særlig støbning, hvis man synes det er sjovt at Afrikas børn udbasuneres som forkælne unger, der bare skal lege med deres kønsdele. Eller griner højlydt, når en stakkels aur pair pige tvinges til blowjob.

Det er grov og kluntet værkstedshumor, som serveres uden videre mening og dybde. På mange områder er det overhalet både inden og udenom af en lang række andre komikere, som har formået at bevæge sig videre. Uffe Holm lægger dog ikke skjul på, at det her er hans (champens) boldgade, og der er sgu ikke noget der skal ændre det. Noget som tydeligvis appelerer til drengerøven i os alle – følg bare det brovtende ølhoved på anden række, som konstant kæfter op, og giver Uffedrengen udfordringer med at følge sin egen talestrøm.

The Uffe Holm Show 3 er ikke mere, end hvad den giver sig ud som. Det er mest af alt underholdning rettet mod en flok knægte, som gerne er bevæbnet med en flok pilsnere. Hans maskingeværteknik rammer af og til smilebåndet, men samlet indtryk er lidt, at det her har vi altså set før.


FilmGlad.dk vurderer:   Brugerne vurderer: Klik her for at give filmen 1 stjerne(r).Klik her for at give filmen 2 stjerne(r).Klik her for at give filmen 3 stjerne(r).Klik her for at give filmen 4 stjerne(r).Klik her for at give filmen 5 stjerne(r).Klik her for at give filmen 6 stjerne(r).

Tags

Uffe Holm, Danmark, The Uffe Holm Show, Universal Music

Det mener medlemmerne:


Skriv din mening:



Køb filmen

 
The Uffe Holm Show 3

DVD
179,95 kr.
         

Log ind

Opret profil
 
 
Log ind
Glemt kode

Filmfakta


The Uffe Holm Show 3 DVD-udgivelse:
02/11 -2009
Produktions-år:
2009
Spilletid:
90 min
Censur:
15 år
Medvirkende:
Uffe Holm
Distributør:
Universal Music
Land:
Danmark

Bliv GRATIS medlem af FilmGlad.dk!


Fornavn:
Efternavn:
E-mail:
Køn: Mand Kvinde
Ja, jeg accepterer FilmGlad.dk's betingelser.

Tilmeld og vind hver dag!