Anmeldelse | Up in the Air | Biograf | FilmGlad.dk

Anmeldelse | Up in the Air

Biograf -

» Af Sofie Agergaard d. 29. januar 2010
Bookmark and Share

Up in the Air

Forestil dig, at du har haft det samme job i 20 år. Du har levet og åndet for det job, men en dag skal der ske nedskæringer, og du er en af dem, som ledelsen fyrer. Eller det vil sige en af dem, som bliver afskediget af et eksternt konsulentfirma, der er ansat til at gøre det grimme arbejde.

En af de konsulenter er Ryan Bingham (George Clooney) og han elsker sit job, indtil den dag, hvor Ryans eget arbejde står overfor store forandringer, og han tvinges til at give sin ensomme og nomadiske livsstil nogle seriøse overvejelser. Up in the Air er et komisk snapshot af den økonomiske krise i USA, og er endnu et genialt fingeraftryk fra instruktøren Jason Reitman, der står bag succeserne Juno og Thank You for Smoking.

Denne komedie har vundet en Golden Globe Award for bedste film, og er nomineret i et utal af kategorier. Og det undrer ikke, når man kigger på Reitmans repertoire af romanfortolkninger, hvor udgangspunktet er en selvstændig hovedperson, der udforsker grænserne for sin rebelske livsstil, altså når man lever en tilværelse, som ikke er indenfor rammerne af, hvad der er normalt accepteret.

Up in the Air

I Up in the Air lever hovedpersonen Ryan Bingham af at fyre folk, hvilket afstedkommer nogle meget komiske scener. Det betyder, at han næsten konstant er i luften, hvor han, som en dedikeret hobby, optjener rejsepoints. For Ryan er den tørre genbrugsluft og det kunstige lys i den tætpakkede lufthavn, de gratis drinks og den syntetiske nøje afmålte mad i den snævre flykabine det, der får ham til at føle sig hjemme. Ryan kan have alle sine ejendele i en kuffert, og grundpillerne i hans livsfilosofi er, at man bør have så lidt som muligt, der vejer én ned, for ifølge Ryan: "The slower we move, the faster we die". Samme princip er gældende for personlige forhold, og da han møder sin kvindelige pendant i den berejste forretningskvinde Alex (Vera Farmiga), er de begge enige om, at deres bekendtskab forbliver uforpligtende.

En dag bliver hele Ryans livsstil dog sat på spil, da den skarpe, unge kollega Natalie (Anna Kendrick) forsøger at effektivisere arbejdsrutinen, hvilket betyder at Ryan skal til at bo fast ét sted. Ryan stejler brat, hvilket resulterer i at Ryans chef (Jason Bateman) sender Natalie ud med Ryan en sidste gang, for at hun kan lære arbejdsgangen i praksis. Natalie er en urokkelig romantiker, og langsomt vænner Ryan sig til den både skræmmende, men fascinerende tanke om at skulle være fastboende, og det hele i takt med at følelserne til Alex udvikler sig. Det kommer så til et punkt hvor Ryan må beslutte om han vil fortsætte sin enlige tilværelse - eller satse på et fuldtids-forhold.

Up in the Air

Et af de elementer, der bærer denne film er det stærke skuespil. Det er skønt at se modne skuespillere som Clooney og Vera Farmiga spille sammen, for de gør det med en dybde og en charme, som Clooney er skabt til igennem hans upåklagelige finesse og timing. Jason Reitman skrev også rollen specielt til Clooney, og han virker meget hjemme i Ryans karakter, så han leverer det, man forventer, og mere til. Samspillet mellem Clooney og unge Kendrick er også interessant i kraft af kontrasten mellem dem deres karakterer.

Filmen har en god rytme til at starte med, men det virker dog som om, at den taber pusten halvvejs inde, og man spekulerer på, om man får serveret endnu en alt for nuttet Hollywood-slutning. Men Reitman overrasker heldigvis, selvom slutningen efterlod mig lidt tabt og fik mig til at overveje temaerne omkring forandring, og om hvad der giver mening i livet. Den underliggende melankoli bliver dog opvejet af det lækre og velvalgte soundtrack til filmen samt de præcist timede, satiriske replikker, som Reitman er så god til.  Desuden har Up in the Air et dokumentarisk niveau, med optagelser af ikke-skuespillere fra den virkelige verden, der er blevet fyret. Det virker egentlig udmærket, selvom der efter min smag er en anelse for mange klip, og ved man ikke, at det er "rigtige mennesker", kan deres performance godt virke forceret.

Up in the Air

Jeg kan lide Reitmans seneste tre film, og det er tydeligt, at han er ved at udvikle sin stil. Up in the Air er mere moden og melankolsk end Juno, og mere seriøs end Thank You for Smoking. Filmene er problematiske på hver sin måde og ikke helt tilfredsstillende i slutningen. Men når det er sagt, er valget af skuespillere, dynamikken, humoren og plot-twists det, der gør Retimans film til noget elskeligt, noget man bestemt har lyst til at gense, ikke mindst som et afbræk i den strøm af main-stream film der pumpes ud af Hollywood-fabrikken. Og Up in the Air sætter en tyk streg under dette.


FilmGlad.dk vurderer:   Brugerne vurderer: Klik her for at give filmen 1 stjerne(r).Klik her for at give filmen 2 stjerne(r).Klik her for at give filmen 3 stjerne(r).Klik her for at give filmen 4 stjerne(r).Klik her for at give filmen 5 stjerne(r).Klik her for at give filmen 6 stjerne(r).

Trailer: Up in the Air (2009)

Biograf: 28. januar 2010


Tags

Vera Farmiga, George Clooney, Jason Bateman, Melanie Lynskey, Anna Kendrick, Jason Reitman, Sheldon Turner, Cold Spring Pictures, Paramount Pictures, United States, Up in the Air, United International Pictures

Det mener medlemmerne:


Hanne
d. 07/03-2010:

Hanne
d. 07/03-2010:

Skriv din mening:



Log ind

Opret profil
 
 
Log ind
Glemt kode

Filmfakta


Up in the Air Biograf-premiere:
28/01 - 2010
Produktions-år:
2009
Spilletid:
108 min
Censur:
11 år
Medvirkende:
Vera Farmiga, George Clooney, Jason Bateman, Melanie Lynskey, Anna Kendrick
Manuskript:
Jason Reitman, Sheldon Turner
Instruktør:
Jason Reitman
Producenter:
Cold Spring Pictures, Paramount Pictures
Distributør:
United International Pictures
Land:
United States

Bliv GRATIS medlem af FilmGlad.dk!


Fornavn:
Efternavn:
E-mail:
Køn: Mand Kvinde
Ja, jeg accepterer FilmGlad.dk's betingelser.

Tilmeld og vind hver dag!