PREMIERE: 18. december - Uge 51
Avatar er verdens dyreste film - og en af de flotteste.
» Af Lars Haslev d. 18. december 2009
|
|
Hvad skal dine lommepenge bruges på i denne uge? Film selvfølgelig! Hver uge kommer FilmGlad.dk med et kig på de bedste nye filmoplevelser i biografen. God fornøjelse!

Avatar
Billetværdi: 6/6
» Anmeldelse og trailer: Avatar
» Premiere: 18. december 2009
Forventningerne til James Camerons kommende film er enorme. I mere end 14 år har Avatar været undervejs, og den længe ventede storfilm markerer derfor James Camerons filmiske comeback siden Titanic i 1997.
Historien foregår i den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning.
Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden.
Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på dannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.

Superbror
Billetværdi: 4/6
» Trailer: Superbror
» Premiere: 18. december 2009
Den 10-årige Anton har nok at se til. Han går i skole, bor sammen med sin mor og sin ældre bror. Anton er på dagligt ekstraarbejde med sin storebror Buller, som er autist. På en eller anden måde ønsker Anton sig nok en rollemodel. Anton mobbes i skolen over sin bror, som han til gengæld hævder, er karateekspert og går i skole i USA. For Anton er en solidarisk lillebror.
En dag får han alligevel nok og råber mod stjernerne over Amager Fælled, at han ønsker sig en rigtig storebror. Heldigvis findes magien - og den virker!
Buller er betaget af verdensrummet, og en dag får de to brødre svar fra outer-space. De kommer i besiddelse af en magisk remote-control, der, med et enkelt tryk på en knap, gør Buller til - ikke bare en OK storebror - men en SUPERBROR!
Stærk, uovervindelig, kvik i replikken og parat til at hjælpe sin lillebror mod hans plageånder - så Anton kan få tid til at kæreste med smukke Agnes! En forrygende spændings- og eventyrfilm for hele familien!
Tags
Nye film i biografen, 2009, Biograf, Superbror, Avatar, James Cameron, Titanic, 3D, Pandora
|