Endnu en inspireret sportsfilm baseret på en autentisk historie. Præcis som Remember the Titans, Invincible og mange andre er omdrejningspunktet amerikansk fodbold og individerne, der dyrker sportsgrenen.
Alle bygger på en grundlæggende opskrift, og du har sikkert oplevet alle ingredienserne før, men vent med at løbe skrigende bort. Denne gang er historien så rørende og resultatet så godt, at man rives med fra første kast til sidste touchdown.
Alle kan tænke sig til tænderskærende situationer, hvor den forblødende kvinde har glemt alt om de sidste fem minutter, og vader tilbage i huset, hvor morderen logisk nok stadigvæk befinder sig.
While She Was Out er én stor og ildelugtende pærevælling af disse elementært dumme valg. Vores anmelder er langt fra imponeret.
Jessica Simpsons er Private Vallentine... og hæren bliver aldrig det samme igen.
Hvis du er fan af Jessica Simpson, og vil se hende hoppe rundt i mudderet i militæruniform, så kan filmen til nøds anbefales. For alle andre vil det næppe være større filmkunst end genrefællerne Crossroads og Glitter, hvor popstjerner forsøger sig mere eller mindre heldigt som skuespillere.
Dette er historien om de to hårdtarbejdende italienske blikkenslagerbrødre ved navn Mario Mario og Luigi Mario, der er ved at miste deres forretning pga. den lumske Scapelli. Luigi er dybt forelsket i den unge, studerende Daisy, der beskæftiger sig med at grave efter dinosaurknogler under Brooklyn Bridge.
En dag forsvinder Daisy, og de to brødre beslutter sig for at følge hendes spor ind i tunnelen under Brooklyn Bridge, hvor de finder en interdimensional portal der fører til en skjult verden.
CIA-agenten Roger Ferris (Leonardo DiCaprio) er på sporet af en terroristleder i Jordan. Undervejs opdager han, at der er nogen der forsøger at infiltrere hans netværk, og han må have back-up af den snu CIA-veteran Ed Hoffman (Russell Crowe) og chefen for det jordanske efterretningsvæsen.
Umiddelbart virker de som hans allierede, men Ferris begynder at tvivle på, hvor meget han kan stole på disse mænd.
Sir Ridley Scotts seneste skud på stammen, efter sidste års eminent velskruede American Gangster, er et nervepirrende og tankevækkende portræt af situationen i Mellemøsten, hvor kulturskellene mellem de amerikanske invaderende og de muslimske besatte udforskes.
Man kunne sagtens beskylde instruktørveteranen for at prioritere stilfulde actionsekvenser over egentlig plotudvikling, men kan man acceptere filmen på dens egne præmisser, vil man ikke blive skuffet.
SAW har for denne anmelder altid været blandt genrens bedre film, fordi der har været en pointe. Jigsaws ofre har altid været skyldige i samfundet, moralsk eller rent kriminelt, og de har så igennem diverse tortur-opsætninger måtte finde den sande frigørelse for deres synder.
Den moral er tyndslidt, og det sender tankerne tilbage på firser-slashere, hvor den barmfagre kvinde nødvendigvis måtte være den første der døde.
Jigsaw er død – Længe leve Jigsaw! Så er det blevet tid til femte epos i serien om Jigsaw og hans disciple. Denne gang må Jigsaw dykke dybt i VUC-programmet, for at finde netop den rigtige kandidat i metalsløjd, der kan føre an i opbygningen af sadistiske maskiner og blodsdryppende metoder.
Vores anmelder er dog ikke tilfreds med resultatet.
Den franske instruktør Yann Samuell har i sin Hollywood-debut ikke har været bange for at gøre brug af forlægget, så man oplever en ny energi og humor i de fleste scener. Der er også skabt en fin balance på humoren og alvoren, så situationerne kan genkendes fra det virkelige liv.
My Sassy Girl er ikke noget mesterværk, men den er sjov og underholdende. Kombinerer man det med den nytænkning, der er lagt i historien, kan filmen absolut anbefales.
Andet indslag i DreamWorks' lukrative Madagascar-serie fortsætter trenden med halvkogte handlingsforløb, træge popkulturreferencer og psykotiske militærpingviner, men formår alligevel at føre kvaliteten op på et langt højere niveau end sin forgænger.
Filmen går nemlig mere i dybden på sine karakterer, samtidig med at den leverer plat underholdning for hele familien.