Team America: World Police (2004)
DVD: 11. maj 2005
|
|
Hvor end i verden det brænder på, er Team America altid klar til at rykke ud: Den tapre Joe, der i hemmelighed er varm på Sarah med de paranormale evner. Kampsportseksperten Chris og psykologen Lisa, der bærer på en stor sorg. Og så det nye medlem, skuespilleren Gary, der finder ud af, at der er en helt i os alle - og ellers må man bare lade som om.
Team America tager ud for at bekæmpe terrorismen over hele verden eller i hvert fald så langt, som deres marionetsnore tillader dem det.
Matt Stone og Trey Parker, skaberne af South Park, har nemlig skabt en tidstypisk actionfilm med dukker, der opfører sig præcis som actionhelte; slås, skyder, sprænger ting i luften, skændes, bliver forelskede og ja, hvad marionetdukker nu gør, når de ikke tror, at nogen kigger på.
|
 |